Translate

mandag den 14. april 2014

Kuglekaktus udenfor.



En af de helt store udfordringer ved at dyrke planter, som kommer fra et helt andet klima end det man bor i, er ikke bare at få dem til at trives, men også at få dem til at se ud, som de gør i naturen. Kaktus er generelt tilpasset et helt andet slags klima end det danske. De findes ganske vist lige så langt mod nord på det nordamerikanske kontinent, men deres habitater er præget af langt mindre nedbør, flere solskinstimer og om sommeren - en større forskel på dag- og nattemperaturer end vi har midt sommer.
Alt dette har en betydning for hvordan planterne kommer til at se ud og dyrkede planter bliver oftere større hurtigere, får svagere torne og får let et 'ranglet' udseende som følge af den lettere og mere rigelig tilgang til vand, næringsstoffer og færre solskinstimer og svagere lysintensitet. Det med lyset gælder særligt i drivhuset hvor den vigtige UV-bestråling er mangelfuld.

Her i samlingen starter langt de fleste planter fra frø. Dette giver mig flere planter at eksperimentere med og planterne er ikke 'ødelagte' på forhånd af et gartneris rigelige næringsstoftilførsel og den der af følgende misvækst. Gartnerier skal naturligvis have produceret nogle planter hurtigt, så der kan ske en omsætning, men disse planter ser ofte helt unaturlige ud. Det er naturligvis en smags sag hvordan vi foretrækker at vores planter skal se ud og mange mennesker vil helst have dem velnærede. Dem om det!

Lige for tiden forsøger jeg at løse disse dyrkningsmæssige problemer ved at dyrke mine kuglekaktus udenfor. Dette er vanskeligere end det lige lyder, da planterne ikke tåler vores rigelige mængder af regn og helst skal tørre hurtigt ud igen når først de er gennemvåde. Oftest er der heller ikke varme nok, så det er med at finde en niche med mest mulig sol, højeste temperaturer, mindst regn og alligevel en del vind. Løsningen er naturligvis en sydmur op ad huset med et udhæng, der tager den værste regn. Om vinteren rykker planterne ind i det uopvarmede drivhus igen således, at de kan stå helt tørt fra sidst i september til engang i marts eller april - alt afhængig af hvor tidligt foråret kommer.

I ydersæsonerne giver lidt nattefrost ingen problemer og her i marts måned har de fleste planter selv reguleret hvornår de vil fylde cellerne op med vand igen. Pediocactus er de første og derefter flere af mine Escobaria. Echinocereus er de sidste.

Planterne dyrkes i uglaserede lerpotter hvor vandet kan trænge ud gennem siderne og derfor udtørre potterne hurtigere. Mine jordblanding er nedvidere tæt på at være 100% uorganisk med en del sten eller ligefrem pulveriserede stedarter blandet sammen med grus, den lokale hedejord etc.

Her er billeder fra sidst i marts måned:





























Lidt flere planter på vej...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar