Translate

tirsdag den 21. januar 2014

Midt vinter Maihueniopsis...





Rygterne går at vi nok nærmer os en af de mørkeste januar-måneder "nogensinde", eller i det mindste så længe vi kan huske tilbage og det er vel strengt taget det samme. Kun i de sidste par dage er der faldet lidt sne her på egnen, men solen har vi ikke set meget til. Der for er der heller ikke taget plantebilleder, som jeg kan vise her. De er simpelthen for triste at vise frem. De bedste vinter motiver er ellers kaktus, der står iklædt rimfrost, mens solen får dem til at glimte.

Men 2013 var unægteligt et fremragende planteår med masser af sol og varme, så der er nok af billed materiale i arkiverne.

Når jeg viser gæster rundt i haven og de når til kaktus delen, knytter deres første kommentarer sig altid til de mange skilte ved planterne. Og der er jo en del data, der skal holdes styr på - specielt efter at jeg har indført at hver eneste klon skal have sit eget katalog nummer. Jeg ville ønske, at jeg havde indført det system for 18 år siden, da jeg startede med kaktus, men bedre sent end aldrig. Det havde måske også været for let en opgave at indføre det den gang. 1-2-3... 7..

En anden type kommentarer opstår spontant når vi når afdelingen med Maihueniopsis arter. Jeg har en del forskellige typer fra primært Patagonien og Mendoza provincen i Argentina, som står i det uopvarmede drivhus året rundt. Folk plejer altid at registrere dem uanset hvor lidt de synes om kaktus, men som regel med en bemærkning om, hvorfor jeg ikke fjerner døde planter...

Den slags må man naturligvis vælge at overhøre, høflig som man er og bortforklare med almindelige menneskers almene uvidenhed, for smukkere planter skal man lede længe efter.

For nyligt havde jeg dog besøg af en dame fra det Alpine Haveselskab og jeg tror de garvede medlemmer der, har en trend med patagonske planter for tiden og hun virkede faktisk som om hun forstod mine planter. Det kan også være, at det var af ren høflighed, men jeg blev i hel godt humør af det. Desværre havde hun ikke så meget tid, men jeg inviterer hende til sommer. Det er på tide at verden opdager disse helt sydlige kaktussers skønhed.

Her er et par sommer detaljer til mine læsere, både med skilte og med uden døde planter:
















Nå ja: de får vand fra slutningen af april til slutningen af september og tåler ned til minus 20C. Bare de står tørt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar