Translate

onsdag den 18. december 2013

Opuntia basilaris - bæverhale kaktus!

 
Opuntia basilaris basilaris.


Opuntia basilaris, eller bæverhale kaktussen, er en af de smukkeste arter af figenkaktus. Den er ikke så udbredt som de fleste går og tror og langt de fleste haveplanter af denne art, som folk mener de dyrker udenfor, er i virkeligheden noget helt andet, men det vender vi lige tilbage til.

Navnet dækker over et kompleks af former eller underarter fra det sydvestlige USA af i reglen tornløse kaktus, der ikke har frugtkød i frugterne. Leddene er i reglen blågrå til blågrønne. Planterne danner tætte klumper til cirka 50 cms højde. I modsætning til mange andre arter af figenkaktus, danner Opuntia basilaris ikke nedliggende stængler, som rodfæster sig undervejs.
Blomsten er pink til magenta, sjældent hvid. Støvfanget eller stigma er hvid til gullig, aldrig grønt.


Den er udbredt i staterne Californien, Nevada, Arizona og Utah samt i Sonora, Mexico.

Opuntia basilaris-komplexet har ikke nogle kendte slægtninge.

Dens oprindelse menes at være i det sydlige, centrale Utah og disse planter nåede på et tidspunkt Colorado River området og har med denne bevæget sig sydpå til hvor Arizona, Californien og Nevada mødes.

En del forskellige arter eller underarter har været anerkendte i dette artskompleks. Konsensus lige for tiden synes at være:




 


Opuntia basilaris basilaris:
Nominatformen har udbredelse i staterne Californien, Arizona, Nevada og Utah samt Sonora, Mexico. De enkelte led 7-22(-35)×6.5-13.5(-16)cm. Uden torne. Nominatformen er diploid.






 



 


Opuntia basilaris brachyclada:
Udbredt i Californien i bevoksninger af Pinus, Quercus og Juniperus i 1200-1800 meters højde. Denne underart har meget mindre led, 5-13×1.5-5cm, og danner helt små, tætte tuer. Kan have enkelte torne. Denne underart er diploid.





Opuntia basilaris longiareolata:
Udbredt i Mojave ørkenen i Californien og østpå ind til Arizona og Grand Canyon, Utah. Leddene er (5-)9-18×4-11 cm, i dyrkning ofte længere. Uden torne. Denne underart er diploid.
Underarten Opuntia basilaris heilii regnes ofte som synonym for ssp. longiareolata, men skal måske regnes for at være en selvstændig underart, da den har flere selvstændige egenskaber. Fx. lægger dens stængler sig fladt ned om vinteren.




Opuntia basilaris treleasei:
Denne underart er noget anderledes end de andre former i komplekset. Det er den eneste form med mange torne og endvidere er den triploid i stedet for diploid. Måske har den oprindelse i en hybridisering med Opuntia erinacea? I alle fald har jeg hybrider mellem nominatformen af Opuntia basilaris og en form af Opuntia erinacea i dyrkning og disse ligner Opuntia basilaris treleasei.
O. b. treleasei har led, der er 9-20×5-7.5cm. Den er kun udbredt i grasland i Kern Co., Californien.



 

 
Opuntia erinacea x basilaris fra Meadview, Arizona.

 

Dyrkning:
Alle former af Opuntia basilaris er frosthårdføre til mindst minus 23C. I Danmark og andre vesteuropæiske lande dyrkes de bedst i uopvarmet drivhus i en veldrænet, mineralisk jordblanding i rummelige, uglaserede lerpotter. Deres værste fjende er ikke kulde, men vand i enhver form på det forkerte tidspunkt af året. De er således meget modtagelige for svampesygdomme, som i første omgang ikke slår dem ihjel, men gør dem særdeles grimme og effektive smittebærere.

De skal således have så meget lys og solskin som muligt og for enhver pris undgå regnvejr. De kan dyrkes ude under et halvtag, men altså fri for regnvejr. Vanding i perioden sidst i april til september, helst med udtørring mellem vandingerne.
De hører til blandt de letteste figenkaktus er starte fra frø. Disse spirer uden særbehandling når de udsættes for en kombination af solskin, varme og vand. De spires i den jordblanding som voksne planter dyrkes i og må ikke dækkes af plast eller lign. Selv frøplanterne holdes til den tørre side.

Men jeg har set Opuntia basilaris dyrket udenfor i Tyskland? Kan nogle måske sige...

Men nej, du har bare set en plante med navnet O. basilaris dyrket udenfor. I virkeligheden har det været en hel anden plante.

Der har altid eksisteret en hvis navneforvirring inden for Opuntia-slægten. Under navnet Opuntia basilaris har ofte været regnet den lidt vagt definerede art Opuntia aurea. Mange former af Opuntia aurea har helt nøgne led og enkelte former har magenta til pink blomster. For at gøre forvirringen større er mange af disse magenta blomstrende O. aurea, hybrider med O. polyacantha. Gul blomstrende O. basilaris er ligeledes at regne til O. aurea. Disse, samt de magenta farvede O. aurea x polyacantha er langt mere hårdføre over for regn og fugt.

Et par kendetegne man skal se efter når man vil undersøge om det er den ægte vare er:

1. ægte O. basilaris har et hvidt eller gulligt støvfang. O. aurea og dens krydsninger har et grønt eller grønligt.

2. ægte O. basilaris danner en klump. O. aurea og dens krydninger rodfæster sig efterhånden som den breder sig ud til siden.

3. ægte O. basilaris tåler ikke store mængder regn eller konstant fugtig jord i Mellem- eller Nordeuropa. O. aurea og dens krydsninger tåler langt mere fugt.


 
 
 
 
 
 
Dette er en plante, der ofte dyrkes udenfor i vesteuropa. Det drejer sig om en krydsning mellem O. aurea og polyacantha. Indsamlet i Zion Reservation area. Utah.
 
 
 
 
 
Endnu en O. aurea hybrid. Læg mærke til det grønne støvfang.
 
 
 
 
Denne lille plante blev tidligere solgt som O. basilaris nana, men er i virkeligheden en ret typisk O. aurea.
 
 
 
 
Også denne spøjse plante er distribueret som O. basilaris. Skulle angiveligt være indsamlet nær Barstov, San Bernadino co. Californien. Måske en hybrid, men mellem hvilke arter?
 
 

 
Referancer:
Pinkavae; J. Donald: On the evolution of the continental North American Opuntioideae (Cactaceae) i Studies in the Opuntioideae (Cactaceae). David Hunt 2002.
Anderson; F. Edward: The Cactus Family. Timber Press, Inc. 2001.
http://www.efloras.org/florataxon.aspx?flora_id=1&taxon_id=242413847

http://opuntiads.com/O/opuntia-species/opuntia-b/opuntia-basilaris-2/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar