Translate

fredag den 15. november 2013

Micropuntia


 
 
I 1863 beskrev Engelmann arten Opuntia pulchella fra en lokalitet i Nevada, USA.

Senere blev der under slægtsnavnet Micropuntia beskrevet en række arter fra Utah og

Nevada under navnene:

 

M. barkleyana (Daston, 1947), Utah.

M. brachyrhopalica (Daston 1947), Utah.

M. gracilicylindrica (Wiegand & Backeberg, 1956), Nevada.

M. pygmaea (Wiegand & Backeberg, 1956), S Idaho og Nevada (arten er aldrig siden

fundet i Idaho)

M. spectatissima (Daston, 1947), Utah.

M. tuberculosirhopalica (Wiegand & Backeberg, 1956), Utah og Arizona (arten

eksisterer ikke i Arizona, dette er en fejl i den oprindelige beskrivelse).

M. wiegandii (Backeberg, 1957), Nevada, Californien (jeg har ikke fundet belæg for at

den skulle være fundet i Californien).


 
Benson fører i 1957 alle disse navne ind som synonymer for Opuntia pulchella og

kalder dem ’afvigende former’. I 1973 bliver Opuntia pulchella inkluderet i slægten Grusonia (Reichenbach, 1896) sammen med 7 andre arter.

Imidlertid er der en stor morfologisk forskel på G. pulchella og de andre arter i

slægten Grusonia og en nærmere DNA-analyse af M. Patrick Griffith i 2002 viser, at

den rent genetisk er langt fra de andre arter og at slægten Grusonia er monotypisk

med arten G. bradtiana (J. M. Coulter, 1896) som eneste medlem. G. pulchella føres

tilbage til slægten Micropuntia, der ligeledes er monotypisk, og de resterende

medlemmer af slægten kommer i Corynopuntia (Knuth).

Micropuntia pulchella er en kaktus med en rodknold. Fra denne vokser der en stængel

op ad jorden, der danner en krone af stængler. Disse rodfæster sig ikke i jorden når de

kommer i berøring med denne, som man ellers ser det hos Corynopuntia. I meget tørre

år kan stænglerne ovenjords visne tilbage og planten kan i lighed med Pterocactus

spp. fra Argentina, overleve på denne måde for at skyde frem igen i mere gunstige

perioder.

 

 
 


Dyrkningen af Micropuntia pulchella kan være krævende, set i forhold til så mange

andre medlemmer af Opuntia-gruppen, primært omkring vanding. Man ser derfor ofte

at arten bliver podet på en mere hårdfør rod. Sådanne podninger er kortlivede og giver

unaturlig kraftig vækst. Podninger sker ofte pga manglende forståelse for hvad det er for krav en plante har

brug for.

Overholdes nogle simple regler er Micropuntia pulchella da også mulig at dyrke på

egen rod.

 

1. Planten skal dyrkes i uglaserede lerpotter i et medie bestående af sand, grus og

en lille smule god lerjord. Sphagnum og lignende organiske materialer er gift

for denne art.

 

2. Den skal dyrkes i uopvarmet drivhus og tåler hverken at være ude sommer eller

vinter. Den tåler ikke tåge og regnvejr på noget tidspunkt.

 

3. Planten er yderst frosttolerant og tåler ned mellem -40C og -50C, men den tåler

ikke vand om vinteren og skal være knastør. Der vandes kun i perioden april –

september og kun på solskinsdage. I længere regnvejrsperioder vandes

forsigtigt og ofte er en overbrusning nok.

 

Overholdes disse simple regler, bliver man belønnet af fantastisk smukke lyserøde

blomster.
 

 


Når frø kan erhverves er disse lette at få til at spire. De kræver ikke en kuldeperiode

som så mange andre fra Opuntia-gruppen, men spirer under regimet varme/vand. Det

bedste tidspunkt at så er i maj måned. Arten sås i rent sand. Når planterne er spiret

vandes disse let, men da de er utroligt sarte overfor overvandng, kan det anbefales

bare at oversprøjte frøplanterne den første vækstsæson. Ellers mister man let planter

som følge af råd.

 



 
 


Litteratur:

 

Backeberg, Curt: Die Cactaceae. Band I. 1958.

Griffith, M. Patrick: Grusonia pulchella, classification and its impact on the genus

Grusonia: Morphological og molecular evidence. Haseltonia, No 9, 2002.

Anderson, Edward F.: The Cactus Family. 2001.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar