Translate

torsdag den 21. november 2013

Dragekalla - Dracunculus vulgaris.



 

 

Dragekallen (Dracunculus vulgaris, Schott), tilhører familien Araceae og er i familie

med kendte stueplanter som Fredslilje (Spatiphyllum spp.), Fingerfilodendron

(Monstera deliciosa) og haveplanter af slægterne Arum og Arisaema.

Det er en middelhavsplante, der i naturen gror om vinteren og i det tidlige forår, men

som her højt mod nord tilpasser sig til at vokse i foråret og blomstre i juni.

 

Efter vækstperioden visner den ned og oversomre som knolde i jorden for at skyde igen

næste forår.

 
 

Det er en statelig plante, som under gode forhold opnår en højde af omkring 120 cm.

Dens mest spektakulære egenskaber er dog dens enorme svøbblad, der omsvøber den

fallusagtige kolbe, i kombination med stor vinterhårdførhed.


 
 
Dertil skal nævnes den ikke ubetydelige detalje at den, når den blomstre og ved god

varme, er i stand til at pumpe en sand stank af røddenskab ud og på den måde

tiltrække en stor mængde af pollinatorer i form af spyfluer.

I sandhed en fantastisk plante!

 

Jeg erhvervede mig det første eksemplar i 1994 og arten har været udplantet først i

uopvarmet drivhus (vi havde en enkelt nat med -27C i vinteren '95-'96) og siden på

friland i sandet jord langs huset med godt dræn. Den trives også godt i kaktushuset og der står eksemplarer udplantet mellem figenkaktus og Yucca.

Det er en hårdfør plante, der trods sin oprindelse i det varme syden, trives i det kølige

Nord på en beskyttet plads.

I 2006 fik jeg endnu et eksemplar og kunne for første gang se resultatet af en kønnet

formering i form af frødannelse.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar