Translate

søndag den 27. oktober 2013

Fisk i haven



Aphanius mento, Elbistan. Tyrkiet.


Jeg har holdt og opdrættet fisk siden jeg var otte år gammel. Måske har jeg altid gjort tingene lidt på min egen måde. I midt halvfemserne begyndte jeg så at holde fisk udenfor om sommeren. Ikke guldfisk, men akvariefisk. Det siger sig selv, at langt de fleste tropiske fiskearter ikke vil trives udenfor på grund at de alt for lave temperaturer, men mange fisk stammer ikke direkte fra troperne og har godt af en oversomring udenfor med frisk solskin og en afvekslende kost.

Med tiden er jeg blevet specialiseret koldtvandsakvarist. At være koldtvandsakvarist er enten en måde mange børn starter på, ved at holde nogle hundestejler eller haletudser de selv har fanget, men når man er blevet rigtig voksen er det blevet til en specialisering! Sådan er det når man lader barneinteresserne blive til voksenhobbyer, så får man brug for nye ord til at beskrive ens aktiviteter.

Mine fisk stammer fra kølige områder i Nordamerika, Tyrkiet, Sydeuropa, i bjerge i Sydasien eller så langt sydpå i Sydamerika, at de har rigtig vinter når vi har sommer og omvendt.

Mange af dem er vinterhårdføre udenfor, sådan rent temperaturmæssigt, men kan alligevel ikke klare det, da de sætter helt specielle krav til vandkvaliteten, eller fordi de er meget sjældne eller ligefrem udryddede i naturen og så vil det være for risikabelt at lade dem overvintre udenfor. Der er for mange parametre man ikke har nok indflydelse på derude når først isen dækker vandet. Derfor overvintre alle fiskene i et af mine to fiskerum. Det ene rum holder en minimumstemperatur på 4C, det andet holder 12C.


Udenfor bruger jeg baljer eller små damme, alt afhængigt af hvad jeg skal have i dem.


 

 
Plastbaljer som disse fra et kendt svensk varehus fungerer udemærket, men de har en begrænset holdbarhed på et par år før de er ødelagte af solens stråler. Men de er gode til yngel. I dem går forskellige former for Austrolebias, Fundulus og Valencia unger.
 
 
 
 

 
Vandplanter er et studie i sig selv og mange vil alene være grund til at have vand i haven, på den ene eller den anden måde. Her ses frøbid, Hydrocharis morsus-ranae, som er en lille dansk flydeplante, der overvintre som små grønne knopper på bunden af dammen.
 
 
 
 
 
Azolla caroliniana er en lille flydebregne fra det sydlige USA. De tåler snildt ned til frysepunktet, men er heldigvis ikke vinterhårdføre. Heldigvis for deres grokraft er skræmmende. Men mens de gror binder de næringstoffer og når man tager overskudsplanter op, fjerner man indirekte næringsstoffer. Bemærk de almindelige andemad ved siden af dem for at få en fornemmelse af størrelsen. Azolla kan i øvrigt uden problemer udkonkurrere andemad og selv nøkkeroser kan de gro hen over, så man skal holde dem lidt nede.
 
 
 
 
 
En smuk lille karpefisk fra Georgia og Alabama er Notropis chrosomus, eller på dansk Rainbow Shiner, er noget af de smukkeste man kan have udenfor. I modsætning til guldfisk og andre monstromer, så ødelægger de ikke planterne, mudrer ikke alting op, samtidigt med at de let kan ses oppefra.
 
 

 
 
 
Legen foregår hen over sten og hannerne driver hunnerne til æglægning.
 
 



 
 
 
 
 
 
 
I år gik mine Rainbow Shiners i denne lille dam. Læg mærke til legebakken nederst i billedet nede i vandet.
 
 
 
 
 
 
 
 
En anden smuk lille fisk er killifisken Aphanius mento. Denne har en udbredelse fra Tyrkiet, Irak, Israel, Syrien og omegn. Den er meget farvestærk og let at yngle med. Den er også vinterhårdfør, men stiller store krav til vandet, der skal være fri for organiske stoffer og i øvrigt være ret hårdt. Æggene lægges i trådalger.
 
 
 
 
 
Aphanius trives fint i murerbaljer, som står frit eksponeret i solen. De tåler snildt mellem 4 og 34C og trives faktisk bedst med stor forskel på nat- og dagtemperatur, men også med stor forskel på sommer- og vintertemperatur. I det lille akvarie og i glasset er der henholdvis unger og æg. De er ikke særligt kanibalistiske, men når man starter med at bygge en bestand op vil man gerne have så mange unger som muligt. En del af kosten til både unger og voksne er faktisk døde trådalger og de mikroorganismer, der lever i dem.
 
 
 



Tæt på udryddelse er denne lille græske killifisk. På google vises der nu hoteller hen over det område hvor denne specifikke population er indfanget, så i alle fald den lokalitet findes nu kun hos nogle få dedikerede opdrættere. Navnet er Valencia letourneuxi og er den ene af to arter i slægten Valencia. Jeg har opdrættet dem gennem 3 generationer nu.




 
 
 

 
I denne lille dam lever der omkring 25 voksne Valencia letourneuxi. Hvis man overlader hele opdrættet til fiskene selv kommer der cirka samme antal unger i løbet af sommeren. Hvert efterår fordeles de voksne fisk til nogle af de få andre akvarister, der har oprigtig interesse i dem, og ungerne fra samme år udgør således næste års avlsgruppe.
 
 
 
 
 
 

 
Ligeledes velegnet til avl af Aphanius er akvarier opstillet udenfor. Disse skal ikke stå i fuld sol. Man kan gennem glasset bedre nyde de fine farver som fiskene får udenfor, og man kan forskønne dem lidt med planter som konen kan lide.

 

 

2 kommentarer:

  1. Hvor hulen opdriver man de Rainbow Shiner?? Har snart været hele midtjylland rundt!

    SvarSlet
  2. Spøndende blog du har om farverige akvariefisk
    udendørs - hvis du sælger af dine fisk mail
    til mig:

    solbjerg14@gmail.com

    SvarSlet