Translate

fredag den 25. oktober 2013

Delosperma 'Wedding Cake' og 'Wedding Ring'

Gennem det sidste årti har jeg flere gange udvalgt og navngivet forskellige sorter af Delosperma, som har udmærket sig ved at være ekstra vinterhårdføre, have god blomstring og ellers opfylde andre subjektive kriterier. I år er det blevet til to sorter, som skal vises her.

Jeg var som udgangspunkt lidt i tvivl om navnene og spurgte min nye kone, hvad hun mente de skulle hedde. Da hun jo var en ganske ny kone havde hjernen vist ikke helt sluppet tankerne om brylluppet, så det satte sig sine spor i valget af navne...

 
Delosperma cv. 'Wedding Cake'.
 
 
 
 
Delosperma cv. 'Wedding Ring'


Det er jo dejligt at kunne markere glædelige begivenheder ved at give noget et navn efter det. Men jeg synes også det er lidt poppet. Min seneste kaktussort hedder således 'Post Lumbal Smile'.... men mere om den en anden gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar